Wix.com er nok den mest populære hjemmesideudbyder i verden. Over 100 millioner mennesker har bygget deres hjemmeside med Wix, og den er også meget populær i Danmark.
Men passer Wix til dine behov?
Læs vores Wix anmeldelse og find ud af det.
Hvis det ender med at være noget for dig, så vil du også lære mere om, hvordan du får besøgende på din Wix hjemmeside. Dette betyder flere potentielle kunder og en bedre omsætning for din virksomhed!
1. En hurtig forklaring af, hvad Wix er
Wix.com tilbyder et værktøj, som lader dig bygge en gratis hjemmeside. Du behøver ikke nogen teknisk viden (ingen kodning) for at lave en hjemmeside med Wix.
Og hvis du vil opgradere den til en professionel hjemmeside (uden synlige reklamer og med dit eget domænenavn som fx dinvirksomhed.com), så vil det kun koste dig omkring 90 kroner om måneden (mere om deres priser senere).
Wix er perfekt til freelancere og mindre virksomheder, som ikke har endeløse midler til at smide efter en professionel programmør. Hvis du har et yogastudie, en barbershop, et konsulteringsfirma eller lignende, så behøver du altså ikke hyre en dyr professionel. Bare gør det selv og brug de penge på at udvikle din virksomhed på andre områder!
2. Wix skabeloner (optimeret til dine behov)
Wix sparer dig tid og energi på de kreative løsninger ved at tilbyde hundredevis af hjemmesideskabeloner, som kan implementeres direkte.
Du skal bare vælge en, der passer til din virksomhed, eller hvad du nu skal bruge hjemmesiden til.
Disse skabeloner er optimeret til en sømløs brugeroplevelse. Folk forventer, at visse oplysninger kan findes på bestemte steder på hjemmesider – ligesom i en bil, hvor man forventer at speederen sidder til højre, bremsen i midten og koblingen til venstre. Så takket være Wix-skabelonerne behøver du ikke selv tænke over designet. Du skal bare skifte teksterne på skabelonen ud med din egen information.
På Wix finder du mange designs med 1 side, hvilket betyder, at de essentielle oplysninger allerede står på forsiden. Hvis du fx har en forretning med en fysisk placering, har Wix en sektion på bunden af siden, hvor du kan angive dine kontaktoplysninger via Google Maps.
3. Hjemmesidebyggeren på Wix (nem at bruge?)
Når du har valgt din skabelon mangler du kun at tilføje din egen tekst, grafik og billeder.
Hjemmesidebyggeren på Wix er i bund og grund en WYSIWYG editor, eller ”What You See Is What You Get.” Du kan klikke direkte på sideelementerne og begynde at redigere i dem:
Du kan skifte baggrundsbillederne, billederne på forskellige dele af din hjemmeside, teksterne, og så videre.
Det er super simpelt og intuitivt at arbejde med. Der er ikke så meget mere at sige.
Men vi må dog gøre opmærksomme på, at det ikke er så simpelt at skrive ord, som a) bringer besøgende til din hjemmeside og b) gør disse besøgende til betalende kunder.
Mere om det i næste punkt:
4. SEO på Wix (meget vigtigt at forstå!)
En hjemmeside uden ordentlig SEO er som en bil uden motor. Nok ser den flot ud udefra, men den er ubrugelig.
Så, hvad er SEO, spørger du måske.
Det står for Search Engine Optimization, hvilket i bund og grund betyder, at når nogen googler noget, så vil vi gerne komme frem på den første side i Googles søgeresultater.
Hvis du leder efter et yogastudie i København, så ville du nok skrive præcis dét i Google.
Derfor optimerer vi vores Wix hjemmeside til præcis de ord. Uanset hvilken virksomhed du har, så prøv at forestil dig selv i en potentiel kundes sko – hvad søger de efter på Google, når de vil finde en virksomhed som din? Og optimer derefter din hjemmeside til disse ”nøgleord.”
Sådan gør du det på Wix.com:
Rediger din forsides meta-oplysninger:
Klik ”Sider: home” øverst oppe:
Klik dernæst på de 3 små røde prikker ved siden af ”Home” og klik ”Side-SEO”:
Så kan du se en sekion, hvor du skal udfylde 2 felter:
Titlen bør indeholde dit primære nøgleord og firmanavn. Nøgleordet er det, din virksomhed drejer sig om, og hvor (hvis fysisk placering er relevant). Så som:
- thai restaurant i Odense
- personlig træner i København
Du forstår, hvad jeg mener.
”Sidebeskrivelsen” kan være lidt længere, og den bør opfordre personen til at klikke på din hjemmeside.
Og når du klikker på ”Förhåndsvisning” kan du se en forhåndsvisning af, hvordan den vil se ud, når folk ser den i Googles søgeresultater:
Skriv tekst på din hjemmeside om din virksomhed
Nu går du tilbage til din hjemmesides forside og skriver noget tekst. Prøv at skrive mindst 250-300 ord på din forside, som forklarer, hvad du tilbyder. Hvis du fx har en yogavirksomhed kan du skrive om fordelene ved yoga, den service du tilbyder, hvordan man bliver kunde hos dig eller medlem af dit yogastudie, osv…
Tilføj dine egne billeder & giv filerne beskrivende navne
Tilføj nogle billeder til din tekst og husk på at navngive filerne på din computer, som fx yoga-studie-kobenhavn.jpg, yoga-kobenhavn.jpg, osv., før du uploader dem.
Lad være med at give dine billeder tilfældige navne som 143453.jpg! Dette vil påvirke dine SEO-resultater på længere sigt. Vi vil gerne have Google til at forstå, hvad din hjemmesides tema er, og ordentlige filnavne hjælper meget med dette.
Bemærk: Du vil ikke få øjeblikkelige resultater fra SEO. Men hvis det gøres rigtigt, så bør du inden for 1-3 måneder så småt begynde at få trafik fra Google og andre søgemaskiner til din Wix hjemmeside.
5. Online shop med Wix – godt eller ej?
Det er vigtigt at forstå det følgende:
Wix er primært en hjemmesidebygger til ”almindelige” hjemmesider til mindre virksomheder, som vil angive deres tjenester, kontaktoplysninger, osv.
De har en online butik-funktion, men for at være ærlig, så findes der bedre løsninger derude. Den er nem at bruge, og vi kan anbefale at du prøver den, hvis du vil teste, hvordan man sælger online.
Men hvis du bygger en seriøs online butik med en langsigtet plan, så anbefaler vi Shopify.com i stedet for. Det er den mest populære tjeneste i verden til at bygge online butikker, og de fokuserer ene og alene på det.
6. Wix priser (gratis vs. betalt version)
Wix sætter ikke en tidsbegrænsning på din gratis hjemmeside – det er gratis for evigt (med mindre du overskrider deres månedlige trafikgrænse).
Med den gratis version får du 2 ret synlige reklamer på din hjemmeside:
Hjemmesideadressen ser heller ikke særlig professionel ud – hvis altså formålet er at lave en hjemmeside til din virksomhed eller anden professionel brug. Den kommer til at se sådan her ud:
https://dit-valg.wixsite.com/dinvirksomhed
Og funktionerne er også ret begrænsede i den gratis version.
Så hvis du beslutter dig for at opgradere til de betalte pakker, får du 5 forskellige prisniveauer, alt afhængig af dine behov. Sådan så priserne ud, da vi testede siden:
Den egentlige månedlige pris afhænger af, om du abonnerer månedligt, årligt eller hvert andet år. Dette vælger du, når du klikker på en af abonnementerne.
Til de fleste brugere kan vi anbefale at købe deres Combo eller Unlimited plan. Du får et gratis domæne og kommer af med Wix-reklamerne på siden. Med ”Connect Domain”-pakken kommer du ikke engang af med reklamerne, så din hjemmeside vil stadig se amatøragtig ud selvom du betaler.
De gratis domæner fås med .com, .net og andre internationale domæner. Wix tilbyder ikke muligheden for at registrere danske .dk-domæner. Men det kan du købe separat fra et andet firma, og derefter forbinde det til din Wix-hjemmeside.
Men inden du overhovedet overvejer at betale for noget, bør du prøve Wix.com gratis.
7. Konklusion: Wix vs. andre hjemmesidebyggere
Så, egner Wix sig til dine behov?
Her er et par forskellige scenarier til forskellige slags mennesker. Måske kan du identificere dig med en af disse 3 grupper, og derefter afprøve den tjeneste, der passer dig bedst:
- Hvis du har planer om at skrive en hel masse blogindlæg, så bør du se nærmere på WordPress – mest populær blandt bloggere!
- Hvis du vil bygge en online butik med et lille budget, så anbefaler vi Shopify.com – den mest populære tjeneste til dette formål
- Hvis du er en freelancer eller virksomhedsejer anbefaler vi helt klart Wix. Den er uden tvivl god nok til de fleste mindre virksomheder!
Hvis du har Wix erfaringer, så skriv en kommentar forneden. Og hvis du ikke kan lide Wix, eller hvis det er for dyrt, så læs vores artikel om en konkurrent kaldet Webnode.